05/12/2021
I den tidlige death metal-scene, der opstod fra thrash metal, var der et ønske om at skabe musik, der var endnu hårdere, kraftigere og mere brutal. Denne tendens til at udforske lydens yderpunkter førte i anden halvdel af 1980'erne til en ny bølge af ekstrem metal.
Et af de tidlige death metal-bands var britiske Cancer. Selvom de ikke var de første, eller engang blandt de første i Storbritannien, hvor bands som Bolt Thrower, Napalm Death og Repulsion allerede florerede, var Cancer en af de mest musikalsk farverige grupper. Deres evne til at kombinere thrash metal elementer med hurtig, aggressiv death metal var en markant del af overgangen fra 1980'erne til 1990'erne. Deres magnum opus, "Death Shall Rise", og det simple, men kraftfulde "To The Gory End", er kendt af næsten enhver fan af ekstrem metal og har skrevet sig ind i musikhistorien. Cancers klassiske death metal-angreb, med et strejf af thrash metal-raseri, er essensen af styrke og magt. Cancer holdt sig ikke tilbage, heller ikke i deres tekster, der levende skildrede intense og syge visioner om indvolde, rådnende lig og uhyggelige scener.
Cancer blev dannet i 1987 i Telford, en by 50 kilometer fra Birmingham. Bandet blev grundlagt af tre venner: bassisten Ian Buchanan, trommeslageren Carl Stokes og vokalisten John Walker, der også spillede guitar. Selvom de spillede i forskellige bands på det tidspunkt, jammede de af og til sammen. I 1988, opmuntret af den gode kemi og atmosfære, besluttede de officielt at danne et nyt band. Den aften beslutningen blev taget, sad John, Carl og Ian på Tontine Pub i Ironbridge, hvor de fejrede det nye band og brainstormede navne. Forskellige ideer fløj rundt, den ene mere makaber end den anden, men ingen føltes rigtig for de unge briter. Til sidst blandede en mand ved bardisken sig og foreslog, at hvis de tænkte på så syge navne, kunne de lige så godt kalde sig Cancer og holde mund. Musikerne syntes, at navnet var perfekt. Og som Carl Stokes sagde, forventede de ikke, at de ville bryde igennem i de bredere metal kredse.
De Tidlige Demoer og Vinyl Solution Kontrakt
Efter at have sammensat line-uppet og spillet et par lokale koncerter, hvor den første var i deres hjemby Telford med crossover-bandet Bomb Disneyland, var det næste skridt at indspille en demo. Musikerne planlagde at sende den til pladeselskaber i håb om, at talentspejdere ville banke på deres dør med en pladekontrakt. Således blev demoen "No Fuckin Cover" til, som fik sit navn på grund af manglen på et cover. Demoen indeholdt to numre: "The Growth Has Begun" og "Burning Casket (My Testimony)", som blev genindspillet tre år senere på "Death Shall Rise". Demoen blev indspillet i det legendariske Pits Studio i Birmingham med hjælp fra Stevie Young (fætter til Angus Young fra AC/DC) og Mick Hughes (lydtekniker for Metallicas koncerter). På trods af dette er lydkvaliteten mildest talt dårlig. Det er et virvar, hvor man knap nok kan høre (hvis man skruer godt op for lyden) stortrommen, guitarerne og den meget amatøragtige vokal. Overraskende nok var responsen ret stor på trods af den dårlige lydkvalitet. Cancer blev kontaktet af blandt andet Earache Records, som tilbød en meget attraktiv aftale. Bandet frygtede dog, at Earache, som havde mange death metal-bands i deres stald, måske ikke ville promovere bandet ordentligt. I sidste ende besluttede trioen at underskrive en kontrakt med Vinyl Solution - et pladeselskab, som også Bolt Thrower og Cerebral Fix var tilknyttet - for at sikre et passende niveau af promotion og økonomisk støtte. Efter at have indspillet deres anden demo i 1989 udgav bandet deres første studiealbum "To The Gory End" i 1990.
"To The Gory End" - Debutalbummet
Titlen og coveret, som Carl Stokes lavede baseret på et motiv fra en berømt scene fra kultfilmen "Dawn of the Dead" fra 1978, samt det hurtige blik i tekstbogen, fortæller os, hvad vi kan forvente af albummet. Kompromisløs piskning med skarpe riffs og knusende tung guitar og trommer ledsager os gennem de 35 minutter, albummet varer. Albummet er en pisk med pigtråd dyppet i citronsaft, udhulning af øjne med glødende stænger og rivning af brystvorter med smedetænger. Macheten, der er banket ind i hovedet på coveret, er så overbevisende, at coveret i nogle lande blev censureret til bandets logo på en sort baggrund. Albummet lyder måske så kraftfuldt, fordi Scott Burns stod for mixet, den samme Scott Burns, der på samme tid arbejdede med Deicide, Death, Cannibal Corpse, Demolition Hammer, Obituary og mange andre death metal-bands (og ikke kun). Selve produktionen af albummet var en sand balancegang. Båndene cirkulerede mellem Usk i Wales, hvor instrumenter og hovedvokal blev indspillet, Tampa i Florida og London. Selve bandet indspillede alle numrene på fire dage i vinteren 1989. John Tardy fra Obituary bidrog også ved at indspille yderligere vokalspor til "Die Die" på opfordring af Scott. Arbejdet med "To The Gory End" blev afsluttet i april 1990.
Samarbejdet med Scott Burns og amerikanske Morrisound Studio betalte sig. Ikke kun fik Cancers debut positive anmeldelser i den britiske undergrund, men også i musikpressen var der rosende ord. En af årsagerne til dette var lydkvaliteten. Musikmagasinet Sounds nåede et højdepunkt, hvor en klummeskribent klagede over, at britiske metalbands aldrig ville kunne måle sig med amerikanske death metal-bands som... Cancer! Cancer skilte sig bestemt ud i den daværende britiske death scene ved at fokusere mere på aggression og tyngde, ligesom Obituary, og tilføje meget få melodier til deres kompositioner.
"Death Shall Rise" og James Murphy
Cancer hvilede dog ikke på disse tidlige laurbær. Alle tre musikere var klar over, at de på dette stadium af karrieren stadig skulle presse på for at udvide deres stil. Efter afslutningen af en promotionturné med Deicide og Obituary besluttede bandet at tage til Morrisound Studios i Florida, datidens death metal-mekka, og indspille materiale til det næste album der. Under indspilningssessionen i Tampa mødte Ian, John og Carl James Murphy, som for nylig var blevet smidt ud af Obituary. Musikerne bad ham om at indspille en gæstesolo på det nye album. Resultatet var så tilfredsstillende, at de alle sammen besluttede, at Murphy skulle indspille alle soloerne til "Death Shall Rise". James optrådte også på bandets reklamefotos fra den periode, og efter at have aftalt detaljerne med pladeselskabet, tog han med Cancer på turné for at promovere det nye album. De første koncerter blev afholdt i Storbritannien, hvor Cancer blev supportet af Unleashed og Desecrator. Derefter tog bandet på turné i USA, som kulminerede med en optræden på Milwaukee Metalfest. Backstage på festivalen mødte bandet Ron Garret fra Restless Records, det pladeselskab, der i samarbejde med Vinyl Solution distribuerede "To The Gory End" i Nordamerika. Takket være en uafhængig aftale, der blev underskrevet med bandet den dag i Milwaukee, kunne Restless Records sælge Cancers nye album selvstændigt - ikke længere på licens fra et andet firma - hvilket øgede bandets faktiske indtjening. Hvem ved, måske var det takket være denne beslutning, at Cancer også kunne optræde på den kultiske split "Live Death".
Selv "Death Shall Rise" kan kort beskrives med ét ord - slagteri. Den metal, Cancer serverer, er brutal og bestialsk. Barbarisk, rytmisk trommespil bakkes op af blytunge, kompromisløse guitarer, som en sand våbenbroder, og John Walkers vokal har endelig fået fylde og rum. Albummet er meget mere modent end "To The Gory End", mere komplekst og mere plastisk, men Cancer mister ikke deres energi og sjælløse pomp og pragt. James Murphy, selvom han ikke skrev et eneste riff til det nye album, og nogle af hans soloer var baseret på melodier, som John havde forberedt, var en målbar del af lyden på det nye album. Hans ild i fingrene og den usædvanligt karakteristiske artikulation af hans soloer gør albummet endnu mere strålende. Murphys solostil er som et drys af frisk blod på en sekstenhjuls lastbil fyldt til randen med rådnende lig og stadig varme indvolde. Musikpressen var fuld af ros for "Death Shall Rise", og det er ikke svært at forstå. Albummet er trods alt en udødelig klassiker. Selve albummet skabte en del kontroverser, især i Europa. Ikke kun på grund af teksterne, men også på grund af det geniale cover af Junior Tomlin, som i øvrigt er et af de bedste covers i heavy metal-historien. I Tyskland gik det så vidt, at salget af albummet blev forbudt af de statslige censurmyndigheder. Der blev også lavet en musikvideo til nummeret "Back from the Dead" fra albummet - Cancers første musikvideo.
Barry Savage og "The Sins of Mankind"
Vendepunkter kan opstå i et bands karriere når som helst. For Cancer var en af disse årsager guitarist James Murphys afgang. At gå hver sin vej var uundgåeligt, da Cancer som et britisk band til sidst måtte vende tilbage til Storbritannien, og James selv var ivrig efter at danne sit eget band i USA. Så efter afslutningen af Cancer-turnéen og efter at James havde underskrevet en kontrakt med Roadracer for sit soloprojekt, hvor Monte Conner selv havde en finger med i spillet, vendte bandet hjem igen som en trio.
Karakteren af Cancers nye lyd og nye materiale betød dog, at bandet stadig havde brug for en anden guitarist. James var blevet så central en figur under sit korte, otte måneder lange ophold i Cancer, at det ikke var let at finde en afløser. Især da Cancers musik ikke stod stille, og John Walker og co. fortsatte med at udvide stilen i deres materiale. Death metal var stadig en relativt ny genre, så dens grænser var endnu ikke udforsket. Mange bands blev fristet til at gå længere og længere, i jagten på, hvor langt man kunne udvide lyden i denne stil.
Barry Savage blev snart den nye leadguitarist. Barry blev valgt af bandet blandt 300 andre guitarister, der indsendte bånd med deres spil. Men før den nye guitarist kom med i bandet, spillede bandet for anden gang på Milwaukee Metalfest i 1992. Fra denne koncert stammer den måske mest kultiske death metal-split, der blev udgivet i 1994 af Restless Records og snart også af Roadrunner - "Live Death". Ud over Cancer optrådte andre fremragende metalbands som Suffocation, Malevolent Creation og Exhorder på udgivelsen. I 1993, efter at den nye guitarist var kommet med i bandet, begyndte bandet at skrive nyt materiale. Og således blev "The Sins of Mankind" til - et death/thrash album, der, selvom det ikke matchede klimaet i en gigant som "Death Shall Rise", stadig præsenterede en meget interessant tilgang til metalmusik. Det var også det første studiealbum fra Cancer, som Scott Burns ikke medvirkede på. Det hele blev indspillet og mixet i The Windings studio i Wrexham, og John Walker stod selv for masteringen. Dette er grunden til, at der er lydmæssige afvigelser fra den typiske death metal-lyd fra Tampa. Bandet begyndte også at eksperimentere med mere melodiske solopartier, men fokuserede generelt på at holde dem korte i sangene. Dette ændrer dog ikke på, at vi på albummet finder stærke, destruktive riffs - både hurtige og lidt langsommere.
Efter at Cancers nye album var udkommet på markedet, optrådte Nick Barker på trommer ved et par af bandets koncerter på turné med Cereral Fix. Dette skyldtes Carl Stokes' genoptræning efter skader, han pådrog sig, da hans motorcykel kørte ind i en British Telecom varevogn. Heldigvis var Carls fravær ret kort, og han vendte snart tilbage til bandet permanent.
"Black Faith" og Bandets Opløsning
Kort efter skete der ret betydningsfulde stilmæssige ændringer i bandet, som også var et tegn på tiden. Efter at kontrakterne med Vinyl Solution og Restless Records var udløbet, søgte Cancer ly under vingerne af amerikanske EastWest. Det næste album, "Black Faith", der blev udgivet i 1995, var allerede et skridt for langt. Ikke alene var det langt fra death metal-lyden, men det var også et meget avantgardistisk konglomerat, der kombinerede sen doom, groove, industrial og alternativ rock. Cancer begyndte at lyde som en blanding af Fear Factory med Down og et endnu ikke eksisterende Disturbed. På trods af nogle ret originale detaljer, som brugen af et menneskeknogel til at indspille trommer i "Temple Song" og et Deep Purple cover, skuffede albummet musikmiljøet. Cancer blev sammenlignet med, hvad Metallica var begyndt at lave, og nogle kaldte briternes nye album for "Heartwork for fattigrøve". Kort efter en fælles turné med Meshuggah for at promovere det nye album blev Cancer opløst. Den officielle årsag var skuffelse over datidens musikmarked. Sandheden er, at musikbranchen i 1990'erne så meget kedelig ud, også metalbranchen.
Genforening og Anden Opløsning
De enkelte medlemmer af Cancer opgav dog ikke at spille musik i de næste syv år. Trommeslager Carl Stokes sluttede sig til musikprojektet Nothing But Contempt og spillede med det lokale hardcore-band Assert. Sammen med John Walker dannede han også bandet Remission. Barry Savage tjente penge som sessionmusiker, blandt andet for Cradle of Filth.
Cancer blev genoplivet i 2003 af Carl Stokes og John Walker, som rekrutterede nye musikere fra lokale black og death metal-bands. Det genoplivede Cancer indspillede EP'en "Corporation$" i 2004 og studiealbummet "Spirit in Flames" i 2005, hvis niveau og lyd det er bedst at forbigå i tavshed. Kort efter, efter et par koncerter i Storbritannien og Europa, gik bandet i opløsning igen. Ifølge den officielle meddelelse var årsagen manglende engagement i bandet fra John Walkers side. Carl Stokes samlede et nyt band, Hail of Fire, med de gamle Cancer-medlemmer Ian Buchanan, Barry Savage og Dave Leitch og vokalisten Pulverized Rob Lucas, men efter en hurtigt udgivet demo har der ikke været yderligere nyt fra dem.