Kærsgaards Ejerhistorie: Fra Bille til Hage

Kærsgaard, en herregård med rødder tilbage til middelalderen, bærer på en lang og spændende historie, der er tæt knyttet til de familier, der har ejet den gennem århundreder. Fra den markante Bille-slægt, der satte sit præg på gården i adskillige generationer, til de skiftende ejere i nyere tid, fortæller Kærsgaards ejerhistorie en levende beretning om dansk herregårdsliv og de mennesker, der har formet stedet.

Bille-slægten og Kærsgaards opkomst

I 1499 var Kærsgaard endnu en beskeden bondegård, men dette ændrede sig, da Henrik Knudsen Gyldenstierne solgte den til Peder Bille. Denne handel markerede begyndelsen på Bille-slægtens lange tilstedeværelse på Kærsgaard. Peder Bille gav gården videre til sin søn, Knud Bille, som blev stamfar til Kærsgaardlinjen af slægten. Ved Knuds død i 1555 arvede sønnen Steen Knudsen Bille gården og indledte en periode med markant udvikling.

Steen Knudsen Bille var en driftig mand, der forstod at udvide og forbedre godset. Han øgede betydeligt mængden af bøndergods under Kærsgaard, hvilket løftede gårdens status til en rigtig herregård. Derudover var han en dygtig landmand, der gennem mageskifter, altså byttehandler af jord, forbedrede godsets samlede besiddelser og effektiviserede driften. Steen Knudsen Bille døde i 1590 og efterlod et veldrevet og anerkendt gods.

Videreførelse og forbedringer under de næste generationer

Efter Steen Knudsen Billes død overtog sønnen Erik Steensen Bille Kærsgaard. Han videreførte familiens engagement i godset, og efter ham fulgte sønnen Steen Eriksen Bille. Steen Eriksen Bille bidrog markant til forbedringen af gårdens fysiske rammer. Han moderniserede bygningerne på Kærsgaard og fik i sin tid tilladelse fra kongen til at opføre et gravkapel ved Brenderup kirke. Dette kapel skulle tjene som familiens gravsted og vidner om Billernes betydning i området.

I 1664 og 1665 begyndte Steen Eriksen Bille at overdrage dele af Kærsgaard til sin søn, Erik Bille, og dennes forlovede, Anne Trolle. Den resterende del af godset blev senere erhvervet af Anne Trolles far, Niels Trolle, som straks overdrog sin andel til Erik Bille og Anne Trolle. Denne manøvre sikrede, at det unge par fik fuldt ejerskab over Kærsgaard.

Enken Anne Trolle og hendes dygtige ledelse

Desværre døde Erik Bille allerede i 1675, og Anne Nielsdatter Trolle blev enke i en ung alder. Trods sin unge alder og den svære situation, viste Anne Trolle sig som en særdeles dygtig godsbestyrer. Hun overtog ledelsen af Kærsgaard og styrede det med stor dygtighed i en lang årrække. Det var under Anne Trolles ledelse, at der blev indført humleavl i området, hvilket var en betydelig nyskabelse og økonomisk gevinst. Hun udvidede også godsets størrelse yderligere og demonstrerede en imponerende evne til at drive og udvikle en stor herregård.

Anne Trolle var også optaget af samfundet omkring Kærsgaard. I 1712 lod hun opføre en skole på godset, hvilket var et fremsynet initiativ i datidens landområder og et udtryk for hendes engagement i lokalsamfundets udvikling. Da Anne Nielsdatter Trolle ikke selv fik børn, testamenterede hun Kærsgaard til sin nieces datter, Anne Trolle Holck, og sikrede dermed, at godset forblev i familiens eje.

Gersdorff og Wedel overtager Kærsgaard

I 1723 giftede Anne Trolle Holck sig med Christian Frederik Gersdorff, og gennem ægteskabet kom Kærsgaard i Gersdorff-familiens besiddelse. Christian Frederik Gersdorff trak sig tilbage fra sin militære karriere som oberstløjtnant for at bosætte sig på Kærsgaard og hellige sig godsets drift. Efter Christian Frederik Gersdorff overtog datteren Anne Trolle Gersdorff ejerskabet. Hun var gift med Herluf Trolle, men efter Herluf Trolles død i 1770 blev Kærsgaard solgt på auktion af dødsboet i 1771. Køberen var Jacob Wedel, der indledte en ny æra for Kærsgaard.

Jacob Wedel var en moderne landmand, der i 1790'erne gennemførte udskiftningen på godset. Udskiftningen var en landbrugsreform, der markant ændrede landsbystrukturen. Tidligere havde bønderne dyrket jorden i fællesskab, men udskiftningen betød, at gårdene blev samlet omkring selvstændige jordlodder. Dette effektiviserede landbruget og gav bønderne større selvstændighed. Jacob Wedel forbedrede også driften på selve herregården og istandsatte avlsbygningerne.

Wedel-Heinen, Petersen og Hansen

Andreas Claus Wedel, Jacob Wedels søn, overtog Kærsgaard efter sin far. I 1826 blev han adlet under navnet Wedel-Heinen, hvilket afspejlede familiens anseelse og position. Andreas Claus Wedel er særligt kendt for at have opført den nuværende hovedbygning på Kærsgaard. Desværre blev han senere ramt af økonomiske problemer, og i 1829 måtte han overdrage Kærsgaard til staten. Staten solgte gården videre i 1832 til forpagter Johan Theodor Petersen.

Under Johan Theodor Petersens ejerskab blev en del af godset solgt fra. I 1851 foretog han et mageskifte, hvor han byttede Kærsgaard med Løgismose til Christen Hansen. Christen Hansens enke solgte i 1872 gården til Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig, der dog kun ejede Kærsgaard i kort tid. Allerede året efter, i 1873, overdrog han Kærsgaard til sin søn, Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og Clauson-Kaas

Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn ejede Kærsgaard frem til sin død i 1909. Efter hans død blev godset overtaget af hans tre sønner i fællesskab. I 1913 blev den yngste søn, Julius Ahlefeldt-Laurvig, eneejer af Kærsgaard. Julius Ahlefeldt-Laurvig solgte i 1931 gården til G.A.F. Clauson-Kaas. Clauson-Kaas etablerede et stort fuldblodsstutteri på Kærsgaard, der blev kendt for sine avlsheste. Stutteriet fortsatte efter at Kærsgaard i 1938 blev solgt til Klampenborg Væddeløbsbane A/S.

Pedersen og Hage – Nutidens ejere

I 1941 blev Kærsgaard købt af M. P. Pedersen. Han ejede godset frem til 1963, hvor Christoffer Henri Hage overtog Kærsgaard. I 2021 er Kærsgaard ejet af Christoffer Hage og Henri Hage, der således fortsætter traditionen med privat ejerskab af den historiske herregård.

Konklusion

Kærsgaards ejerhistorie er et spejl af Danmarks historie, fra middelalderens adelsslægter til moderne tid. Gennem århundreder har forskellige familier sat deres præg på godset, og hver epoke har bidraget til Kærsgaards udvikling. Fra Bille-slægtens grundlæggelse af herregården, over Anne Trolles dygtige ledelse og Wedels moderniseringer, til de skiftende ejere i det 20. og 21. århundrede, har Kærsgaard formået at bevare sin status og historiske betydning. I dag står Kærsgaard som et levende monument over dansk herregårdskultur og en påmindelse om de mange generationer, der har boet og arbejdet på stedet.