04/08/2020
Føler du en knugende fornemmelse i maven, hver gang du sætter dig til rette i flysædet? Mange mennesker deler denne nervøsitet, men der er faktisk beroligende viden at hente om flysikkerhed. Vidste du for eksempel, at din placering i flyet potentielt kan spille en rolle i en nødsituation? Selvom flyrejser generelt er en af de sikreste transportformer, dykker vi ned i statistikkerne for at undersøge, hvor i flyet du er statistisk set mest sikker.
Statistikken taler: Bagenden af flyet er sikrest
Ifølge en analyse fra Time Magazine fra 2015, der gennemgik hele 35 års data fra den amerikanske luftfartsmyndighed FAA, tegner der sig et interessant billede. Analysen viste, at passagerer, der sad i den bagerste tredjedel af flykabinen, havde en dødelighedsrate på 32% i tilfælde af flyulykker. Det er et markant lavere tal end for passagerer i den forreste tredjedel af flyet, hvor dødeligheden var 38%.
Midtergangen ser dog ud til at være den mindst sikre placering. Sæder i midtergangen havde en dødelighedsrate på hele 44% i de undersøgte flyulykker. Dette kan muligvis forklares med den manglende beskyttelse, som passagerer på vindues- og midtersæder nyder godt af, da de har henholdsvis flyvæggen eller en anden passager som buffer i tilfælde af et sammenstød.
Det er vigtigt at understrege, at disse tal er baseret på statistiske gennemsnit over mange år og forskellige typer af flyulykker. Hver ulykke er unik, og der er mange faktorer, der spiller ind på udfaldet. Alligevel kan det for mange virke betryggende at vide, at der er en tendens til, at bagenden af flyet er et relativt set sikrere sted at befinde sig.
Hvordan drejer et fly egentlig?
Har du nogensinde undret dig over, hvordan et kæmpe passagerfly kan dreje i luften? Det er ikke så ligetil som at dreje et rat på en bil. Fly bruger en kombination af aerodynamiske kræfter og styreflader for at ændre retning. En af de vigtigste principper bag flyvning er opdrift. Opdrift er den kraft, der løfter flyet opad og modvirker tyngdekraften. Jo hurtigere flyet bevæger sig gennem luften, desto stærkere er opdriften på vingerne.
For at dreje flyet bruger piloten primært krængeror. Disse styreflader er placeret på bagkanten af vingerne, tæt på vingetipperne. Når piloten drejer flyrattet – eller *styrepinden* i mindre fly – aktiveres krængerorene. Hvis piloten for eksempel drejer til højre, vippes det højre krængeror opad, mens det venstre krængeror vippes nedad.
Denne tilsyneladende simple manøvre har en kompleks effekt på opdriften. Når det højre krængeror vippes op, mindskes opdriften på den højre vinge. Samtidig øges opdriften på den venstre vinge, når det venstre krængeror vippes ned. Resultatet er, at flyet får et større løft på venstre vinge end på højre, og flyet begynder at rulle mod højre. Denne rulning gør, at vingerne ikke længere er vandrette i forhold til horisonten, og en del af opdriften nu trækker flyet sidelæns, hvilket resulterer i en drejning.
Udover krængeror bruger fly også andre styreflader som højde- og sideror til at kontrollere flyets bevægelser i luften. Højde- og sideror bruges primært til at kontrollere flyets hældning op og ned (pitch) og sideværts bevægelse (yaw), men de spiller også en rolle i koordinerede sving.
Kan et fly holde stille i luften? – Mysteriet om svæveflyvning
Spørgsmålet om, hvorvidt et fly kan stå stille i luften, er et fascinerende et. I traditionel forstand, med en konstant vindhastighed og uden eksterne kræfter, er svaret nej for et almindeligt motorfly. Et motorfly er afhængigt af fremdrift fra motorerne for at opretholde fart og dermed opdrift på vingerne. Hvis motoren stopper, vil flyet begynde at miste fart og højde og til sidst lande – eller i værste fald styrte ned.
Men der findes en form for flyvning, der nærmer sig ideen om at ”holde stille” i luften i forhold til jorden – nemlig svæveflyvning. Svævefly er fly uden motor, der udnytter naturens kræfter til at holde sig i luften og endda stige til vejrs. Hvordan er det muligt?
Hemmeligheden bag svæveflyvning ligger i udnyttelsen af termik. Termik er opstigende luftstrømme, der opstår, når solens varme opvarmer jordoverfladen ujævnt. Varme overflader, som for eksempel marker eller klippeområder, opvarmer luften over dem, og denne varme luft stiger opad som en ”boble”. Svæveflypiloter er dygtige til at finde disse termiske bobler og udnytte dem til at stige til vejrs.
Forestil dig det som en usynlig elevator i luften. Når en svæveflyver finder en termisk boble, flyver piloten i cirkler indenfor boblen. Den opstigende luft løfter svæveflyet opad, og på den måde kan svæveflyet vinde højde uden brug af en motor. Ved at udnytte flere termiske bobler på række kan dygtige svæveflyvere tilbagelægge lange distancer og blive i luften i timevis.
Det er vigtigt at forstå, at selvom et svævefly kan stige til vejrs ved hjælp af termik, er det stadig i konstant bevægelse fremad i forhold til luften. Det ”holder ikke stille” i luften i ordets bogstavelige forstand. Men i forhold til jorden kan et svævefly, der udnytter stærk termik, opleves at ”stå stille” eller endda bevæge sig baglæns, hvis vinden er stærk nok. Dette skyldes, at svæveflyet stiger opad med termikken, mens vinden blæser det sidelæns eller baglæns i forhold til jordoverfladen.
Hvad med lynnedslag i fly?
Mange mennesker er nervøse for tanken om, at et fly kan blive ramt af lyn. Det er forståeligt, da lyn er en kraftfuld naturkraft. Men moderne passagerfly er designet til at modstå lynnedslag. Flyets ydre skal er typisk lavet af aluminium, som er en god leder af elektricitet. Når et fly rammes af lyn, ledes strømmen sikkert rundt om flyets kabine og passagerer og ud i luften igen via andre dele af flyet, som for eksempel halefinnen.
Selvom fly er designet til at modstå lynnedslag, kan det stadig give et kraftigt brag og et lysglimt, når det sker. I de fleste tilfælde vil passagererne kun opleve en kortvarig forskrækkelse, og flyet vil fortsætte sin flyvning uden problemer. Det er yderst sjældent, at lynnedslag forårsager alvorlige skader på et moderne passagerfly.
Flyvning er et komplekst samspil af fysik, teknik og meteorologi. Forhåbentlig har denne artikel givet dig et lidt dybere indblik i nogle af de fascinerende aspekter ved flyvning og måske endda beroliget din nervøsitet en smule næste gang, du sætter dig i flysædet.