Amalgamfyldninger: Sikkerhed, anvendelse og alternativer

Sølvfyldninger, også kendt som amalgamfyldninger, har i mange år været et almindeligt anvendt materiale til at reparere huller i tænderne. Men hvad er amalgam egentlig lavet af, og er det sikkert at have i munden? Denne artikel giver dig en dybdegående forståelse af amalgamfyldninger, deres sammensætning, sikkerhed, anvendelse og de alternativer, der findes i dag.

Hvad er amalgam?

Amalgam er en legering, hvilket betyder, at det er en blanding af forskellige metaller. Selvom det ofte kaldes sølvamalgam, er sølv faktisk kun en af bestanddelene. Den typiske sammensætning af amalgamfyldninger omfatter:

• Kviksølv (ca. 43-54%)
• Sølv (ca. 20-35%)
• Kobber (ca. 10%)
• Tin (en mængde)
• Zink (ca. 2%)

Det er vigtigt at bemærke, at der findes forskellige formler for amalgam, og sammensætningen kan variere. Tidligere var kobberamalgam med en højere andel af kviksølv også udbredt, men det er mindre almindeligt i dag.

Er amalgam sikkert at have i tænderne?

Spørgsmålet om sikkerheden ved amalgamfyldninger er et emne, der ofte diskuteres. Der er bekymringer omkring brugen af kviksølv, da kviksølv er kendt for at være et giftigt stof. Når kviksølv ender i miljøet, kan det ophobes i fødekæden og potentielt skade mennesker og dyr.

Dog viser forskning, at den mængde kviksølv, der frigives fra amalgamfyldninger i tænderne, er meget lille. Studier har ikke entydigt kunnet påvise, at amalgamfyldninger generelt udgør en betydelig sundhedsrisiko. Det er vigtigt at skelne mellem kviksølv i miljøet og kviksølv i en stabil, fast form som i amalgam.

Det er sandt, at amalgamfyldninger kan frigive små mængder kviksølvdamp. Denne damp kan optages i kroppen gennem vejrtrækningen. Men de mængder, der frigives, ligger langt under de grænseværdier, der anses for at være sundhedsskadelige med den nuværende viden.

Hvornår må man få lavet en sølvfyldning i dag?

Selvom amalgam har været brugt i lang tid, er brugen af det blevet mere restriktivt i de senere år, især på grund af miljømæssige bekymringer. I Danmark har Sundhedsstyrelsen opdateret retningslinjerne for brugen af sølvfyldninger i 2017.

Ifølge de danske retningslinjer må sølvamalgam stadig bruges i visse tilfælde:

• Blivende kindtænder: Amalgam kan bruges i blivende kindtænder, når tandlægen vurderer, at en fyldning af sølvmateriale vil være mere holdbar end andre materialer. Dette gælder især i situationer, hvor der er udfordringer med tørlægning, vanskelig adgang til hulrummet, meget store huller eller stor afstand til nabotanden.

Der er dog også begrænsninger for brugen af amalgam:

• Børn under 15 år og gravide/ammende kvinder: Amalgam må som udgangspunkt IKKE bruges til børn under 15 år og gravide eller ammende kvinder. Undtagelsen er, hvis tandlægen vurderer, at det er strengt nødvendigt på grund af patientens særlige medicinske behov.

Det er værd at bemærke, at retningslinjerne kan variere internationalt. For eksempel er den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) lidt mindre restriktiv og anbefaler, at man undgår amalgam til børn under 6 år.

Hvorfor bruges amalgam mindre nu?

Der er flere årsager til, at brugen af amalgamfyldninger er faldet markant i de seneste årtier. Den primære årsag er hensynet til miljøet. Kviksølv er et miljøskadeligt stof, og myndighederne har i mange år arbejdet på at reducere udledningen af kviksølv i alle sektorer, herunder tandplejen.

Landene omkring Danmark har også indført begrænsninger eller forbud mod amalgam. Sverige har haft begrænsninger i over 20 år, mens Norge som udgangspunkt har haft forbud i over 10 år, primært af miljømæssige årsager.

En anden vigtig faktor er udviklingen af alternative fyldningsmaterialer. Siden 1990'erne er plastikfyldninger blevet væsentligt forbedret. I dag er plastikfyldninger ofte lige så gode, eller endda bedre, end sølvfyldninger i mange situationer. Plastikfyldninger er også mere æstetiske, da de kan matches til tandens naturlige farve.

Kan sølvfyldninger skade helbredet?

Som nævnt tidligere er der bekymringer omkring kviksølv i amalgamfyldninger. Kviksølv er et tungmetal og er giftigt for mennesker, dyr og planter. Det kan ophobes i kroppen, primært i hjernen og nyrerne, og udskilles langsomt.

Forskning har vist, at amalgamfyldninger kan afgive kviksølvdamp, som optages i kroppen. Men den mængde, der optages, anses generelt for at være meget lav og under de skadelige grænseværdier.

Der har været enkelte studier, der antyder en mulig sammenhæng mellem amalgamfyldninger og visse helbredsproblemer. Et studie viste for eksempel, at personer, der fik fjernet deres amalgamfyldninger, oplevede en lille forbedring i helbredstilstanden. Dog var dette studie begrænset til et lille antal deltagere, der allerede var overbeviste om, at deres fyldninger var problematiske.

Større befolkningsundersøgelser har generelt ikke fundet en klar sammenhæng mellem antallet af amalgamfyldninger og forekomsten af sygdomme. Forskere som Lars Björkman fra Bergens Universitet har konkluderet, at der ikke er stærk evidens for, at amalgamfyldninger forårsager generelle helbredsproblemer i befolkningen.

Dog fortsætter forskningen, og der er stadig områder, der undersøges nærmere, for eksempel en mulig sammenhæng mellem amalgamfyldninger og komplikationer under graviditet.

Hvad er Sundhedsstyrelsens konklusion?

Sundhedsstyrelsen i Danmark har i deres seneste vurdering af amalgam konkluderet, at:

“Anvendelse af amalgam som fyldningsmateriale synes således at være forbundet med meget begrænsede sundhedsrisici. Samtidig tillader den eksisterende viden ikke nogen sikker afvejning af sundhedsmæssige risici over for andre alternative fyldningsmaterialer, hvorom der findes mindre fyldestgørende dokumentation.”

Dette understøtter den generelle videnskabelige konsensus, der er, at der ikke er stærk evidens for, at amalgamfyldninger er sundhedsskadelige. Samtidig påpeger Sundhedsstyrelsen, at der er mindre dokumentation for de langsigtede sundhedsmæssige risici ved alternative fyldningsmaterialer som plastik.

Bør jeg få udskiftet mine gamle sølvfyldninger?

Hvis dine eksisterende sølvfyldninger er i god stand, og der ikke er tegn på huller under dem, er der generelt ingen grund til at få dem udskiftet. At fjerne en velfungerende amalgamfyldning kan faktisk være skadeligt, da det kan betyde, at der skal fjernes en smule sund tandsubstans unødvendigt.

Der er dog visse situationer, hvor det kan være relevant at overveje at skifte amalgamfyldninger ud:

• Allergi: Nogle mennesker oplever allergiske reaktioner på metallerne i amalgamfyldninger. Hvis du mistænker, at du har allergi over for amalgam, kan du i samråd med din læge og tandlæge overveje at få dem udskiftet.
• Kosmetiske årsager: Hvis du er generet af det sølvfarvede udseende af amalgamfyldningerne, kan du vælge at få dem udskiftet med mere æstetiske materialer som plastik eller porcelæn.
• Nye huller under fyldningen: Hvis der opstår nye huller under eller omkring en amalgamfyldning, skal fyldningen typisk udskiftes, og i den situation kan man overveje at vælge et andet materiale.

Alternativer til amalgam

Som nævnt er plastikfyldninger (kompositfyldninger) i dag et meget udbredt og ofte foretrukket alternativ til amalgam. Plastikfyldninger har den fordel, at de er tandfarvede og dermed mere æstetiske. De binder også direkte til tanden, hvilket kan gøre dem mere tandbesparende i visse tilfælde.

Andre alternativer inkluderer porcelænsfyldninger (inlays/onlays) og guldfyldninger, som begge er meget holdbare, men også dyrere end amalgam og plastikfyldninger.

Konklusion

Amalgamfyldninger har en lang historie inden for tandpleje og er stadig en mulighed i visse situationer. Selvom der er bekymringer omkring kviksølv, viser den nuværende forskning, at risikoen for sundhedsskadelige effekter fra amalgamfyldninger er meget begrænset. Miljømæssige hensyn har dog ført til en mere restriktiv brug af amalgam, og der findes i dag gode alternativer som plastikfyldninger, der ofte er at foretrække.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om amalgamfyldninger

Hvad er amalgam lavet af?

Amalgam er en blanding af metaller, primært kviksølv, sølv, kobber, tin og zink.

Er amalgamfyldninger farlige?

Den videnskabelige konsensus er, at amalgamfyldninger ikke udgør en betydelig sundhedsrisiko for de fleste mennesker. Den mængde kviksølv, der frigives, er meget lav.

Må børn få amalgamfyldninger?

I Danmark anbefales det som udgangspunkt ikke at bruge amalgam til børn under 15 år, medmindre det er strengt nødvendigt af medicinske årsager.

Hvor længe holder en amalgamfyldning?

Amalgamfyldninger er kendt for at være meget holdbare og kan ofte holde i mange år, typisk 10-15 år eller længere.

Hvad er alternativerne til amalgam?

De mest almindelige alternativer er plastikfyldninger (komposit), porcelænsfyldninger og guldfyldninger.

Skal jeg få udskiftet mine gamle amalgamfyldninger?

Hvis dine amalgamfyldninger er i god stand, er der normalt ingen grund til at få dem udskiftet. Tal med din tandlæge, hvis du har bekymringer eller ønsker at overveje alternativer.