17/03/2006
Speedway er en motorsportsgren fyldt med fart, spænding og intensitet. Et speedwayløb, i sin kerne, er en konkurrence, hvor motorcykelkørere dyster mod hinanden på en oval bane af grus eller slagger. Men bag denne simple definition gemmer sig en rig historie og et komplekst system, især når det kommer til Verdensmesterskabet i speedway, også kendt som VM i speedway.
Speedway VM's udvikling gennem tiden
Verdensmesterskabet i speedway har en lang og fascinerende historie, der strækker sig tilbage til 1930'erne. Oprindeligt blev VM afgjort i en enkeltstående finale, en intens dag fyldt med spænding. Indtil 1995 var det den klassiske model: en stor finale, hvor verdens bedste kørere mødtes for at afgøre, hvem der kunne kalde sig verdensmester. Denne finale bestod af fem heats, og point blev tildelt efter placering i hvert heat. Køreren med flest point efter de fem heats stod øverst på podiet.
Systemet bag finalen var gennem mange år baseret på kvalifikation. Før finalen var der kvalifikationsstævner, kaldet Championship Round, hvor rytterne kæmpede om point i heats med fire kørere. Pointsystemet var simpelt: 3 point for førstepladsen, 2 for andenpladsen og 1 for tredjepladsen. De 16 ryttere med flest point fra disse Championship Round stævner kvalificerede sig til den prestigefyldte World Final, ofte afholdt på det ikoniske Wembley Stadium.
I selve World Final blev der kørt 20 heats med fire ryttere i hvert. Hver rytter kørte fem heats, og alle ryttere mødte hinanden i løbet af konkurrencen. Pointsystemet var det samme som i kvalifikationsrunderne, og rytteren med flest point efter de 20 heats blev kronet som verdensmester. Dette format sikrede, at den bedste og mest konsistente kører i finalen vandt titlen.
Fra regional kvalifikation til Grand Prix serien
I 1955 stod arrangørerne af World Final over for en udfordring: det blev stadig mere besværligt for udenlandske kørere at deltage i kvalifikationsløbene i Storbritannien. Løsningen blev regionale kvalifikationsstævner. De nordiske lande – Finland, Danmark, Sverige og Norge – fik deres eget kvalifikationsstævne, og det samme gjaldt for lande som Østrig, Holland, Tyskland, Polen, Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet, som dannede et kontinentalt kvalifikationsstævne. De bedste ryttere fra disse regionale stævner mødtes i Europamesterskabet, hvor de bedste herfra kvalificerede sig videre til World Final. Alle disse stævner var organiseret efter samme model som World Final.
Mesterskabsrunden for britiske, amerikanske, australske og newzealandske ryttere fortsatte dog frem til 1964, hvorefter et lignende regionalt kvalifikationssystem også blev indført for disse lande. Fra disse to kvalifikationsgrupper kvalificerede et fastsat antal ryttere sig til World Final, som fortsat blev afviklet i det kendte format. Antallet af pladser til hvert land eller kontinent varierede fra år til år, ofte afhængigt af værtslandet for mesterskabet. De regionale inddelinger kunne også ændre sig, som f.eks. den interkontinentale finale mellem de engelsktalende og nordiske lande, der eksisterede fra 1972 til 1990.
En markant ændring skete i 1995, hvor den traditionelle én-dagsfinale blev erstattet af en Grand Prix serie, der minder om Formel 1 mesterskabet. Kvalifikationssystemet med stævner blev nu brugt til at udvælge ryttere til den efterfølgende sæsons Grand Prix serie. Den første Grand Prix serie bestod af seks løb i Polen, Østrig, Tyskland, Sverige, Danmark og Storbritannien. Selvom formatet ændrede sig, blev det grundlæggende princip med, at alle ryttere mødte hinanden, bevaret i de enkelte Grand Prixer. En ny tilføjelse var dog et finaleheat i hvert Grand Prix, der afgjorde sejren i det specifikke løb. Point blev uddelt for placeringen i hvert Grand Prix efter et fastlagt system, hvor vinderen fik 25 point, andenpladsen 20 point, og så videre ned til 1 point for 16. pladsen.
Dette system blev justeret i 1998, hvor man introducerede et mere komplekst format med 24 ryttere inddelt i to klasser. De otte bedste var direkte kvalificeret til hovedrunden, mens de resterende 16 kæmpede om de sidste otte pladser i knockout heats. Hovedrunden bestod også af knockout heats, der reducerede feltet til semifinaler og finaler. Pointsystemet blev også revideret. Selvom dette system blev anset for at være for kompliceret af mange, fungerede det med mindre justeringer frem til 2004. I 2005 vendte man tilbage til et mere strømlinet system, der mindede om formatet fra 1995-1997, men med integration af point fra heatene i den samlede VM-stilling og semifinaler for de bedste ryttere.
Danske triumfer i speedway
Danmark har en stolt tradition inden for speedway, og danske kørere har gennem årene markeret sig stærkt i VM. Pioneren var Ole Olsen, der i 1971 vandt som den første dansker VM-titlen. Han gentog triumfen i 1975 og 1978 og cementerede Danmarks position på speedwaykortet. I 1980'erne og 1990'erne dominerede en ny generation af danske kørere, anført af Erik Gundersen og Hans Nielsen. Disse to kørere vandt tilsammen seks VM-titler i perioden 1984-1991, en periode hvor dansk speedway oplevede en sand guldalder. Senere kom Nicki Pedersen til og fortsatte den danske succes med flere VM-titler i det 21. århundrede.
Speedway i Danmark i 2025: VM Grand Prix i Vojens
For danske speedwayfans er der noget stort at se frem til i 2025. Vojens Speedway Center fejrer 50 års jubilæum, og det markeres med en spektakulær VM-weekend i september. Her skal der ikke mindre end tre verdensmestre kåres! Det danske VM Grand Prix i 2025 er den sidste afdeling i den globale Grand Prix serie, hvilket betyder, at den nye verdensmester vil blive kronet på dansk jord lørdag den 13. september 2025. Starten går kl. 19.00, og der er lagt op til en aften fyldt med spænding og drama.
Men festlighederne starter allerede fredag aften den 12. september, hvor den afgørende runde i SGP2 – det individuelle verdensmesterskab for U21 – køres. Her vil der også blive uddelt medaljer. Som en spændende nyhed introduceres også et verdensmesterskab for unge kørere mellem 11 og 13 år, kaldet SGP4. Dette løb vil blive kørt på den lille bane på Vojens Speedway Center, hvilket giver en unik mulighed for at opleve de kommende stjerner.
En VM weekend i Vojens i 2025 lover en historisk speedwaybegivenhed med fantastisk stemning og nervepirrende race i absolut verdensklasse på Danmarks Nationale Speedwayarena. Med SGP2, SGP4 og det afgørende SGP løb er der garanti for fart, spænding og underholdning for hele familien.
Ofte stillede spørgsmål om speedwayløb og VM
Hvad kaldes et speedwayløb?
I speedway sammenhæng bruges ofte betegnelsen "heat" for de enkelte delkonkurrencer i et stævne. Når det kommer til større arrangementer, især inden for VM, taler man om "Grand Prix løb" eller "VM Grand Prix". Selve VM konkurrencen kan også omtales som "VM i speedway" eller "Speedway World Championship".
Hvornår er der speedway i Vojens i 2025?
Der er speedway VM i Vojens den 12. og 13. september 2025. Fredag den 12. september køres SGP2 (U21 VM), og lørdag den 13. september køres SGP4 (U11-U13 VM) og det afgørende FIM Speedway Grand Prix of Denmark (VM).
Hvor kan jeg købe billetter til Speedway Grand Prix i Vojens?
Information om billetsalg til 2025 FIM Speedway Grand Prix of Denmark i Vojens kan findes på Vojens Speedway Centers officielle hjemmeside eller via de officielle kanaler for Speedway Grand Prix serien.
Speedway er mere end bare et løb; det er en oplevelse. Med sin rige historie, spændende format og danske stjerner har speedway en særlig plads i sportens verden. Uanset om du er en garvet fan eller nybegynder, er der altid noget at opleve i speedwayens fartfyldte univers. Og med VM Grand Prix i Vojens i 2025 er der en enestående mulighed for at opleve sporten på højeste niveau på dansk jord.