Er der aluminium i dåser?

Plastik i dåser? Hvad du bør vide

20/07/2021

Rating: 4.85 (5418 votes)

Konservesdåser er en fast bestanddel i mange danske køkkener. De er praktiske, holdbare og fyldt med madvarer som hakkede tomater, makrel og majs. Men har du nogensinde tænkt over, hvad der gemmer sig på indersiden af disse dåser? Svaret kan måske overraske dig: Mange konservesdåser er beklædt med et tyndt lag plastik eller lak. Denne belægning er ikke tilfældig; den har et vigtigt formål, men den kan også rejse spørgsmål om sundhed og kemi.

Kan aluminium anvendes til fremstilling af dåser?
Genbrugsprocessen for aluminiumsdåser foregår ved at de bliver makuleret og smeltet om. Det smeltede aluminium hældes derefter i forme for at skabe nye dåser eller andre aluminiumsprodukter. Denne proces kan gentages i det uendelige uden at forringe aluminiumskvaliteten.

Hvorfor er der plastik i dåser?

Forestil dig at opbevare tomater eller fisk direkte i en metal dåse. Over tid ville syren fra tomaterne eller saltene fra fisken reagere med metallet. Dette kan ikke kun ændre smagen og kvaliteten af maden, men også potentielt overføre metalioner til fødevarerne. For at forhindre dette uønskede scenarie, beklædes indersiden af mange dåser med et beskyttende lag. Dette lag fungerer som en barriere mellem maden og selve metal dåsen.

Denne indvendige belægning er typisk lavet af en type lak, ofte epoxybaseret. Epoxy er en stærk og holdbar type plastik, der er effektiv til at forhindre korrosion og kemiske reaktioner. Desværre kan denne epoxy lak indeholde stoffer, der har vakt bekymring hos sundhedsmyndigheder og forbrugere verden over: Bisphenol A, bedre kendt som BPA.

Bisphenol A (BPA) og hormonforstyrrende effekter

Bisphenol A er et kemisk stof, der har været brugt i årtier i produktionen af plastik og epoxyharpikser. Det findes i mange produkter, fra plastikflasker og kvitteringspapir til – ja, du gættede det – indersiden af konservesdåser. Problemet med BPA er, at det er blevet identificeret som et hormonforstyrrende stof.

Hormonforstyrrende stoffer er problematiske, fordi de kan efterligne eller blokere kroppens egne hormoner. Hormoner spiller en afgørende rolle i mange kropsfunktioner, herunder vækst, udvikling og reproduktion. Selv i meget små doser kan hormonforstyrrende stoffer potentielt forstyrre disse processer. EU har anerkendt BPA som et hormonforstyrrende stof og har placeret det på listen over særligt problematiske stoffer. Denne klassificering er baseret på omfattende videnskabelig forskning, der har påvist BPA's potentielle negative effekter på menneskers sundhed.

Bekymringerne omkring BPA inkluderer mistanker om, at det kan bidrage til faldende sædkvalitet hos mænd og tidligere pubertet hos piger. Det er vigtigt at understrege, at forskningen stadig udvikler sig, og de præcise effekter af BPA er komplekse og genstand for løbende undersøgelse. Dog er forsigtighedsprincippet gældende, især når det kommer til børn og gravide.

Danmark og BPA-forbud

I Danmark har man taget konsekvensen af bekymringerne omkring BPA. For at beskytte de mest sårbare grupper har Danmark indført et forbud mod BPA i alle fødevarekontaktmaterialer til børn i alderen 0-3 år. Dette forbud omfatter sutteflasker, tudekopper og emballage til mad, der er specielt beregnet til spæd- og småbørn, som f.eks. babymad på glas og i dåser. Dette forbud er et vigtigt skridt i retning af at minimere børns eksponering for BPA fra fødevarer.

Er der plastik på indersiden af dåser?
Dåser kan indeholde uønsket kemi i lakken Dåser til for eksempel flåede tomater, fiskekonserves, kokosmælk eller sodavand kan være tilsat et tyndt lag lak eller plastik på indersiden. Det er for at forhindre, at metallet smitter af i maden.

Ekspertens perspektiv

Sofie Christiansen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, understreger vigtigheden af at se på den samlede eksponering for BPA. Hun udtaler: “Bisphenol A er problematisk, fordi det er hormonforstyrrende, og fordi der er mange videnskabelige studier, der viser, at det kan give effekt ved temmelig lave doser. Forbrugerne skal ikke bekymre sig over, at der er bisphenol A i den enkelte dåse set alene. Det er de mange små bidrag, som forbrugerne udsættes for fra mange forskellige kilder, som samlet set kan være problematiske.”

Denne udtalelse understreger, at det ikke kun er dåser, vi skal være opmærksomme på. BPA findes i mange forskellige produkter, og den samlede eksponering fra alle disse kilder kan være det, der udgør den reelle risiko.

Alternativer til BPA-lak og BPA-fri dåser

Heldigvis er der en stigende bevidsthed om problemerne med BPA, og producenterne arbejder på at finde alternativer. Der findes nu dåser på markedet, der er beklædt med BPA-fri lak. Disse lakker kan være baseret på andre typer plastik eller materialer, der ikke indeholder BPA eller lignende hormonforstyrrende stoffer. Nogle producenter bruger for eksempel lakker baseret på akryl eller polyester.

Det kan dog være svært for forbrugerne at vide, hvilke dåser der indeholder BPA og hvilke der er BPA-fri. Mærkningen på dåserne er ikke altid tydelig, og det kan kræve en aktiv indsats at finde informationen. Nogle producenter markedsfører deres produkter som "BPA-fri", men det er ikke altid et lovkrav, og mærkningen kan variere.

Historien om dåsen: Fra metal smag til moderne bekvemmelighed

Dåsens historie er faktisk ganske interessant. I 1930'erne, efter succes med konservering af mad i dåser, begyndte man at eksperimentere med at tappe øl i dåser. Kort efter fulgte sodavand. Men i begyndelsen oplevede man et problem: drikkevarerne fik en metalagtig smag. Dette skyldtes den direkte kontakt mellem drikkevaren og metallet i dåsen.

For at løse dette problem begyndte man at lægge et tyndt lag plastik på indersiden af dåserne. Denne simple innovation var afgørende for dåsens popularitet som emballage til drikkevarer. I starten var dåserne dog ikke så brugervenlige som i dag. De første øl- og sodavandsdåser lignede mere dem, vi kender fra tomatpuré i dag – de skulle åbnes med en dåseåbner!

Senere udviklede man de såkaldte “cone tops”, som kunne åbnes med en flaskeåbner. Men det var først i 1959, at Ermal Fraze opfandt den velkendte åbningsmekanisme, hvor man river et stykke metal af dåsen. Denne opfindelse revolutionerede drikkedåsen og gjorde den endnu mere praktisk. Dog opstod der et nyt problem: det afrevne metalstykke endte ofte på gaden eller i skraldespanden, hvilket var både miljømæssigt problematisk og et spild af aluminium.

I 1970'erne løste Daniel F. Cudzik dette problem med den åbningsmekanisme, vi bruger i dag, hvor metallet forbliver på dåsen. Denne innovation gjorde drikkedåsen både mere praktisk og mere miljøvenlig, da det afrevne metal nu kunne genanvendes sammen med resten af dåsen. Dette understreger vigtigheden af genanvendelse af dåser, da både aluminium og stål er værdifulde materialer, der kan genbruges igen og igen.

Hvilket metal er dåser lavet af?
En drikkedåse er en standardiseret genanvendelig dåse, fremstillet af enten aluminium eller stål, til at indeholde drikkevarer. Den kan indeholde f. eks. øl, sodavand, mineralvand, energidrik eller cider, og forekommer i flere forskellige størrelser, almindeligvis mellem 20 og 100 centiliter.

Hvad kan du gøre for at mindske eksponeringen?

Selvom bekymringerne omkring BPA er reelle, er det vigtigt at huske på, at risikoen ved at spise fra en enkelt dåse sandsynligvis er lav. Det er den samlede eksponering fra mange forskellige kilder, der er den største bekymring.

Her er nogle tips til at mindske din og din families eksponering for potentielt uønsket kemi fra dåser:

  • Vælg friske eller frosne fødevarer: Når det er muligt, vælg friske eller frosne grøntsager, frugter og fisk i stedet for konserverede alternativer.
  • Se efter BPA-fri mærkning: Vær opmærksom på mærkningen på dåserne. Nogle producenter markerer tydeligt deres produkter som "BPA-fri".
  • Overvej glas eller karton: For visse fødevarer, som f.eks. hakkede tomater, findes der alternativer i glas eller kartonemballage.
  • Undgå opvarmning i dåsen: Opvarm aldrig mad direkte i konservesdåsen. Overfør altid indholdet til en gryde eller en mikrobølgeovnssikker beholder, før du opvarmer det.
  • Variér din kost: Ved at spise en varieret kost mindsker du risikoen for at blive overeksponeret for et enkelt stof fra en bestemt fødevarekilde.

Konklusion

Konservesdåser er praktiske og en del af vores moderne madkultur. Men det er vigtigt at være bevidst om, at de ofte er beklædt med et plastiklag, der potentielt kan indeholde Bisphenol A (BPA). Selvom risikoen ved en enkelt dåse sandsynligvis er lav, er det den samlede eksponering, der kan være problematisk. Ved at være opmærksom på mærkning, vælge alternativer når det er muligt og variere kosten, kan du tage skridt til at mindske din og din families eksponering for uønsket kemi fra konservesdåser og andre kilder.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er alle dåser lavet af aluminium?

Nej, dåser kan være lavet af både aluminium og stål. Drikkedåser er ofte lavet af aluminium, mens konservesdåser til madvarer typisk er lavet af stål. Begge materialer er genanvendelige.

Er det farligt at spise mad fra dåser?

Generelt set er det sikkert at spise mad fra dåser. Dog er det vigtigt at være opmærksom på den potentielle tilstedeværelse af BPA i dåselakken og at tage forholdsregler for at mindske eksponeringen, især for børn og gravide.

Hvad er fordelene ved at genanvende dåser?

Genanvendelse af dåser sparer energi og ressourcer. Både aluminium og stål kan genanvendes igen og igen uden at miste kvalitet. Genanvendelse af dåser bidrager til en mere bæredygtig ressourceanvendelse og reducerer miljøbelastningen.

Go up