Fuglenes forsvinden og deres intelligens

Danmark, et land traditionelt rigt på fugleliv, står over for en alarmerende udfordring: vores fugle forsvinder. Spørgsmålet ’Hvor er vores fugle blevet af?’ bliver mere presserende for hver sæson, der går. Mens vi nyder forårets spæde grønne skud og sommerens blomsterflor, lyder fuglesangen svagere og mere sporadisk end i erindringen. Men hvorfor er det sådan, og hvad kan vi gøre ved det? Og midt i denne krise, dukker et andet fascinerende spørgsmål op: Hvor intelligente er disse skabninger egentlig? Kan fugle, udover at fortrylle os med deres sang og farver, også tænke rationelt?

Hvorfor forsvinder fuglene? Marker har haft vokseværk

En af hovedårsagerne til fuglekrisen skal findes i landbrugets udvikling. Ifølge Knud Flensted, ornitolog og sekretær for Dansk Ornitologisk Forenings naturpolitiske udvalg, er en mere effektiv landbrugsdrift og større marker centrale faktorer. Landskabet har ændret sig markant, og de vilde fugle betaler prisen.

”De lever af insekter, og de fleste insekter er langs med kanten af markerne, og markerne er blevet større og større, fordi man nedlægger markskellene,” forklarer Knud Flensted. Denne tendens til større og mere ensartede marker fjerner de varierede levesteder, som mange fuglearter er afhængige af. Markskellene, de små levende hegn og grøftekanter, som engang brød landskabet op, var hotspots for insekter og dermed vigtige fødekilder for fugle.

Dræning af kornmarker forværrer situationen yderligere. Færre lavninger med vand og ukrudt betyder mindre variation i landskabet og færre steder for fuglene at finde føde og ly. Viben, en karakteristisk markfugl, er et tydeligt eksempel på denne udvikling. ”Viben har tidligere ynglet mere på marker. Det er den stort set holdt op med på grund af intensivt landbrug,” siger Knud Flensted.

Mangel på beskyttet natur

Professor i biodiversitet, Carsten Rahbek, peger på en anden afgørende faktor: mangel på beskyttet natur i Danmark. Biodiversitetsrådet anslår, at decideret beskyttet natur kun udgør omkring to procent af Danmarks landareal. Dette er et alarmerende lavt tal, som ikke er tilstrækkeligt til at sikre et rigt og varieret dyre- og planteliv.

”Det går sådan tilbage, fordi vi mangler plads. Plads til naturen,” konstaterer Carsten Rahbek. Konkurrencen om arealer er hård, og naturen kommer ofte i anden række. Ornitologer sætter deres lid til den grønne trepart, som skal bane vejen for en omstilling af landbruget. Håbet er, at denne omstilling vil skabe mere plads til naturen og dermed bedre forhold for fuglene.

Landmand ser problemet, men peger på samfundsudviklingen

Selvom mange landmænd frygter de økonomiske konsekvenser af en mindre effektiv landbrugsdrift, er der også forståelse for problemet. Henrik Bertelsen, landmand og medlem af forretningsudvalget i Landbrug & Fødevarer, udtrykker ærgrelse over tilbagegangen for fuglearter som viben. ”Jeg synes, det er en skam. Viben er jo en fantastisk fugl,” siger han.

Samtidig påpeger Henrik Bertelsen, at hele samfundet har gennemgået en effektivisering. At vende landbruget tilbage til tilstanden i 1975 er derfor urealistisk. ”Min far havde sådan nogle marker på 1,5 hektar dengang. Så havde han lidt roer dér, lidt korn dér, lidt græs dér, og så gik der 20 køer,” fortæller han. Landbruget har ændret sig fundamentalt, og det samme har det omgivende samfund.

Hvad gør jeg når... Fugleproblemer i haven og løsninger

Selvom de overordnede løsninger på fuglekrisen kræver politisk handling og strukturelle ændringer i landbruget, er der også meget, vi kan gøre i vores egne haver for at hjælpe fuglene. Her er nogle af de mest almindelige fugleproblemer i haver og hvordan du kan håndtere dem:

Fugleunger falder ud af reden?

Hvis du finder en fugleunge på jorden, er det første skridt at undersøge, om reden er intakt. Hvis den er det, forsøg forsigtigt at lægge ungen tilbage i reden. Forældrefuglene vil normalt ikke afvise ungen, selvom den har været berørt af mennesker. Hvis ungen er meget lille og mangler dun, er chancerne for overlevelse ved kunstig opfostring desværre små. Større unger med dun eller fjerfrembrud har bedre chancer. I disse tilfælde kan du kontakte en fugleplejecentral eller et dyrehospital. Dyrenes Beskyttelse (tlf: 33 28 70 00) eller Dansk Ornitologisk Forening (tlf: 3328 3800) kan hjælpe med at finde den nærmeste fugleplejecentral. Hvis du selv vil forsøge at opfostre ungen, er melorme et godt foder til mange småfuglearter.

Jeg finder nødstedte fugle i haven?

Støder du på en tilskadekommen fugl eller et andet nødstedt dyr, kontakt da Dyrenes Vagtcentral på 1812 eller nærmeste dyrlæge. Du kan også kontakte en vildtplejestation. Dyrenes Beskyttelse har indgået aftaler, der dækker udgifterne i disse tilfælde.

Fuglereder blæser ned fra træerne?

Hvis du finder en fuglerede på jorden med æg eller unger, lokaliser først hvor reden har været placeret. Hvis det er muligt at genplacere reden sikkert i et træ eller en busk, er det den bedste løsning. Ellers kan en fugleplejecentral hjælpe med opfodring af ungerne. Reder med æg eller meget små unger har desværre ofte små chancer for overlevelse uden forældrefuglene.

Fugle dør ved at flyve mod husets vinduer?

Hyppige fund af døde fugle ved vinduer indikerer et problem med vindueskollisioner. En effektiv løsning er at påklistre rovfuglesilhuetter på vinduerne. Disse kan købes i specialbutikker som Naturbutikken. Fugle, der overlever en kollision, kan være hjernerystede og have brug for ro. Tag dem evt. ind i en kasse i sikkerhed for rovdyr, indtil de er kommet sig.

Fugle "angriber" husets vinduer?

Denne adfærd skyldes ofte territoriehævdelse. Fugle, især arter som solsort, bogfinke, vipstjert og kragefugle, kan reagere aggressivt på deres eget spejlbillede i vinduer og opfatte det som en rival. Fænomenet er mest udtalt i marts-maj. En midlertidig løsning kan være at sætte karton for den nederste del af vinduerne.

Skader bygger rede i haven?

Skader i haven er ikke nødvendigvis et dårligt tegn. Tværtimod kan det indikere en fuglevenlig have med mange småfugle. Selvom skader kan tage æg og unger fra andre fugle, viser undersøgelser, at haver med skader ofte også huser mange småfugle. Skadereder er fredede i yngletiden, men der er jagttid på skader fra september til februar.

Alliker bygger rede i skorstenen?

Alliker, der bygger rede i skorstenen, kan skabe problemer med dårligt aftræk, fugtskader og i værste fald kulilteindtrængning. En allikerist på skorstenen kan forhindre redebygning. Fjern redemateriale fra skorstenen for at undgå blokering.

Fiskehejren interesser sig for guldfiskene i havedammen?

Fiskehejren er en dygtig jæger og kan hurtigt tømme en havedam for fisk. Overdækning med net er en effektiv løsning. Stejle brinker kan også gøre det sværere for hejren at komme til. En attraphejre kan i nogle tilfælde skræmme hejren væk, men den skal flyttes jævnligt for at bevare effekten.

Spurvehøgen jagter havens småfugle?

Spurvehøgen er en naturlig del af havenes økosystem og jager småfugle. For at hjælpe småfuglene med at undgå spurvehøgen, sørg for skjul i form af tætte buske og beplantning, især nær foderstederne. Fuglene har et advarselssystem, der hjælper dem med at søge ly i tide.

Katten jager fuglene væk og tømmer fuglekasserne?

Katten er en stor trussel for fuglelivet i haven. Placér foderbrættet i afstand fra buske, hvor katte kan ligge på lur. Kattesikre redekasser med træklods under indgangshullet, skrånende tag og placering højt i træer kan beskytte fugleunger mod katte.

Egernet æder småfuglenes foder og overtager redekasserne?

Egern kan dominere foderbrættet og forhindre småfugle i at få mad. Brug egernsikre foderautomater eller placér en glat skærm over foderet. Egern kan også flytte ind i redekasser. Opsæt flere redekasser for at give stærene alternativer.

Fuglene kæmper om redekasserne?

Sæt flere redekasser op, gerne med forskellig størrelse indgangshul, for at mindske konkurrencen mellem forskellige fuglearter. Musvitter konkurrerer f.eks. med blåmejser og brogede fluesnappere om redekasser.

Svalereder giver anledning til svineri?

Hvis svalereder er til stor gene, kan de fjernes om efteråret og vinteren, når svalerne er væk. Kunstige reder kan opsættes på mindre generende steder. En mørk plade under reden kan begrænse svineriet.

Flagspætten hugger hul i fuglekasserne?

Metalbeslag omkring indgangshullet på redekasser kan forhindre flagspætter i at ødelægge dem. Flagspætten kan forsøge at plyndre reden eller bruge kassen som overnatningssted.

Flagermus opholder sig i fuglekasserne?

Flagermus kan bruge fuglekasser som erstatning for hule træer. Rør ikke ved flagermus i redekasser, da bid kan kræve rabiesvaccination. Flagermus kan bruge kasserne som ynglekolonier.

Hvepse eller humlebier flytter ind i havens fuglekasser?

Det kan være svært at forhindre bier og hvepse i at bruge fuglekasser. Overvej at opsætte flere redekasser til både fugle og insekter. Hvepsebo nær opholdsområder kan være problematiske og evt. fjernes om vinteren. Humlebier er generelt mindre aggressive.

Ræve færdes i haven og æder fuglenes foder?

Hvis ræve frekventerer haven på grund af fuglefodring, fodr på en måde, så ræven ikke kan få adgang til foderet. Undgå at fodre med køkkenaffald og kødrester. Sørg for, at ræve ikke har adgang til skraldespande.

Kan fugle tænke? Kragers forbløffende intelligens

Spørgsmålet om fugles intelligens har længe optaget forskere. Krager har i årevis været kendt for deres intelligens, men ny forskning afslører, at de er endnu klogere end hidtil antaget. Faktisk viser det sig, at krager kan tænke rationelt på samme måde som mennesker.

Professor Ed Wasserman fra University of Iowa, der står bag en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Current Biology, er imponeret over kragernes evner. ”Hvad kragerne kan præstere er fænomenalt,” siger han. ”Undersøgelserne er tidligere foretaget med aber, men nu har vi også gjort det med en fugl, men ikke bare en fugl, en fugl med en hjerne som er særlig for fugle ligesom hjernen hos menneskeaber er særlige for pattedyr.”

Krager er ikke blot i stand til at bruge redskaber og kommunikere sofistikeret, men de demonstrerer også evnen til rationel tænkning – og det spontant!

I forsøget blev to gråkrager trænet til at genkende elementer baseret på farve, form og antal. De blev placeret i et bur med tre kopper, hver dækket med et kort, der viste en farve, form eller antal elementer. Kragerne skulle matche prøvekortet med det korrekte kort på koppen for at få en belønning. Da de mestrede denne opgave, blev de præsenteret for en sværere prøve, hvor ingen af de to prøvekort præcist matchede kortet på den tredje kop. For eksempel skulle de vælge to ens cirkler frem for to cirkler af forskellig størrelse, når matchkortet viste to ens kvadrater.

Resultatet var overraskende. Kragerne forstod ikke blot sammenhængen i opgaven, men de løste også problemet spontant uden forudgående træning. Dette indikerer en evne til analogisk ræsonnement – at matche relationer til relationer – en evne, der tidligere blev anset forbeholdt mennesker og visse menneskeaber, ifølge professor Anthony Wright fra University of Texas-Houston.

Denne forskning bekræfter, at kragefugles hjerner er langt mere komplekse og intelligente end vi tidligere har troet. Det giver et nyt perspektiv på fugles kognitive evner og understreger vigtigheden af at forstå og beskytte disse fascinerende skabninger.

Fuglenes forsvinden i Danmark er en alvorlig problemstilling, der kræver handling på flere niveauer. Samtidig viser forskningen i fugle intelligens os, at vi deler vores planet med skabninger, der er langt mere sofistikerede og tænkende, end vi måske har forestillet os. Lad os værne om fuglene, både for deres egen skyld og for den berigelse de bringer til vores verden.